Nu kommer regnen
I dag byder vejret på en lidt anden slags vejr, end vi ellers efterhånden er blevet vant til. Det bliver nemlig regnvejr. Og faktisk temmelig meget.
Her onsdag eftermiddag har regnen efterhånden bredt sig til hele landet. Der er altså tale om et decideret omslag i vejret, hvor det nok så tørre landskab får et skud vand fra oven.
Lavtryk og front fra vest
Et lavtryk ligger i skrivende stund over Nordjylland. Ud fra lavtrykket ligger en frontzone gående ind over Sverige og det er også den der har givet regn i natte- og morgentimerne.
I selve frontzonen har der faldet en pæn mængde regn. På bagsiden af frontzonen følger samtidig markant bygeaktivitet, hvor nogle af bygerne kan blive temmelig kraftige og der har da også være enkelte lyn hist og her.
Både i frontzonen og i bygerne kan der altså falde en del vand. Klart mest i Nordjylland hvor lavtrykket har givet regn og byger hele dagen, og vi ender nok med et sted mellem 10 og 20 mm regn. Resten af landet vil nok nærmere have fået 5-10 mm når regner efterhånden stilner af i eftermiddag/aften.
Forskel på regn og byger?
Når der kommer nedbør, skelner man rent meteorologisk mellem regn og byger. Selvom begge dele selvfølgelig er vand, der falder fra himlen, er der en væsentlig forskel på, hvordan de dannes, og hvordan nedbøren opleves ved jordoverfladen.
Regn er typisk mere udbredt og sammenhængende og hænger ofte sammen med større vejrsystemer og fronter. Ved en front mødes forskellige luftmasser, og den ene luftmasse løftes op over den anden. Når luften løftes, afkøles den, og vanddampen kan kondensere og danne skyer og nedbør. Det giver typisk et mere sammenhængende nedbørsområde, som kan strække sig over store dele af landet – fuldstændig ligesom i dag.
Der findes grundlæggende tre typer fronter:
En varmfront er grænsen mellem en relativt varm og en relativt kold luftmasse, hvor den varme luft fortrænger den kolde. Frontfladen hælder fremad, så den varme luft glider op over den koldere luft. Nedbøren foran en varmfront er derfor ofte udbredt og kan vare i længere tid.
Ved en koldfront er det omvendt den kolde luft, der fortrænger den varme. Den kolde luft skubber sig ind under den varme luft og løfter den til vejrs. Koldfronter kan derfor give mere intens nedbør og ofte også byger og torden omkring frontpassagen.
En okklusion opstår, når en koldfront indhenter en varmfront. Den varme luft bliver efterhånden løftet helt fri af jordoverfladen, og de to fronter smelter sammen. En okklusion kan derfor indeholde både mere sammenhængende regn og mere kraftig eller bygeagtig nedbør. Netop sådan en okklusion bevæger sig ind over Danmark onsdag.
Byger er derimod mere lokale og kortvarige. Det kan sagtens regne kraftigt i den ene ende af byen, mens ”naboen” få kilometer væk slipper helt. Byger dannes, når fugtig luft, der er varm i forhold til omgivelserne, bliver løftet til vejrs og afkøles. Hvis atmosfæren er tilstrækkeligt ustabil, kan luften fortsætte med at stige, og skyen vokser sig så kraftig, at vanddråber og iskrystaller falder ud som nedbør.
Så det er et rigtigt skolebogs eksempel af en frontpassage vi har os i dag: Først regn fra frontzonen, måske endda lidt bygeagtig regn med et par indlejrede byger i selve okklusionen. På bagsiden af fronten kommer den koldere luft ind, og her bliver atmosfæren mere ustabil. Det giver mere markant bygeaktivitet, hvor nogle af bygerne er kraftige og med torden. Efterhånden klarer det dog lidt op, og i løbet af eftermiddagen kan der begynde at gå huller i skydækket.
Brandfareindekset
Det er ikke fordi Danmark kommer til at stå under vand, og rent meteorologisk er der ikke de røde alarmklokker. Men set fra dele af de danske beredskabers side er regnen nu alligevel kærkommen.
Flere steder i landet har brandfareindekset været på både meget høj og ekstrem høj. Regnen giver nu alligevel et temmelig markant udslag i risikoen for udvikling af brand.
Indekset er beregnet til kl. 14.00, og efter kl. 14.00 i dag breder regnen sig videre over de østlige dele af landet. Også her ventes indekset overordnet at falde til lav eller derunder. Du kan se brandfarieindekset her: Brandfare.dk
Af vagthavende meteorolog Rasmus Stoltze Hansen, opdateret af meteorolog Jonas Paludan, kl. 13.10 den 19. august 2026.
